|
Faktisk er de så flittige og talenterede at de er på landsholdet, hver især, i samme bådtype, dobbelt firer, men i forskellige klasser.
Profil af en Sejlerfamilie
Christian er på a-landsholdet, letvægt, støttet af Team Danmark og udtaget til årets VM i Slovenien i september. Sidste år blev det til bronze ved VM på New Zealand, så forventningerne er i top.
Lillebror Jens har netop deltaget i U-23 VM, i Amsterdam, og her blev det til guld efter en herrefight mod bl.a. Tyskland og Schweiz.
Lillesøster Mette deltager i den kommende weekend i det uofficielle VM for U-19, som i år afholdes på det olympiske stadion i Eton, nord for London, hvor den danske Guldfirer skal konkurrere ved næste års OL.
Det er ikke den store overraskelse hvad der bliver diskuteret over middagsbordet de få gange hvor de samles hos forældrene Ulla og Michael i Randers. Mere sandsynligt er det at de mødes til et af de nationale eller internationale stævner som sæsonen er fyldt med.
Iøvrigt er både Ulla og Michael tidligere roere, og naturligvis dybt involveret i alle tre karrierer på vandet.
Christian bor og træner til daglig i Bagsværd. Han studerer økonomi på CBS.
Jens bor i Lyngby og træner i Odense. Han studerer til ingeniør på DTU.
Mette bor i Randers og træner i Hadsund. Hun læser HTX i Randers.
|