|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 20. oktober 2017

 
Klik for større foto!
   
 

Oplev helt nye sider af København på kanalrundfart

På tur  •  Se København fra en helt ny side på en kanalrundfart, der starter i Nyhavn og tager dig rundt til de helt store arkitektoniske mesterværker i hovedstaden.
|  Send artikel  |  Udskriv  |  Retur  |
 Ekstra!

 

Har du kun kort tid i København, har du små børn med eller orker du bare ikke at gå rundt mellem alle Københavns seværdigheder, så er en kanalrundfart en fantastisk oplevelse for folk i alle aldre. Om det er en varm sommerdag eller en klar vinterdag, så er der noget helt specielt ved at stige ombord på båden, læne sig tilbage og nyde bådens guide fortælle om alle de flotte bygninger og deres historie, mens man kan mærke vinden blæse i håret.

Hop ombord i hyggelige Nyhavn
Kanalrundfarten starter typisk i Nyhavn, hvor det især om sommeren emmer af liv og hygge. Cafégæster sidder langs vandet, drikker en øl og lytter til gademusikanterne, der prøver at tjene en skilling. Fra Nyhavn sejler båden videre mod Holmen. Holmen er en gruppe øer, der tidligere var hjemsted for Danmarks orlogsflåde, men i dag er det mest kulturen, der holder til på Holmen.

Fra Mærsks gave til nationen og videre til Danmarks mest kendte kvinde
Båden sejler forbi Holmen og ud på åbent vand, hvorfra man kan se Holmen som sin helhed. Mest interessant og betagende er Operahuset, som Mærsk Mc-Kinney Møller betalte for og i 2004 overrakte til Anders Fogh Rasmussen. Fra Holmen går turen mod hyggelige Langelinie. Kigger man til venstre, så kan man se stenen, hvor Danmarks helt store vartegn stolt er placeret. Der er selvfølgelig tale om Den Lille Havfrue. På rundfarten får man mulighed for se Den Lille Havfrue fra en helt ny vinkel, og så mærker man stemningen af alle turisterne, der fotograferer på livet løs.

Den royale residens og Københavns kendte kirker
På den afslappende tur sejler båden blandt andet forbi Amalienborg Slot, hvor kongefamilien bor til hverdag. Udover at være kongefamiliens hjem, så betragtes Amalienborg som et hovedværk i dansk bygningskunst. Det er let at forstå, når man sejler forbi i den blå båd og bare kan nyde det storslåede slot i sin helhed.

Er man mere til kirker, så er der også rig mulighed for at opleve nogle af Københavns mest kendte på kanalrundfarten. Både Marmorkirken, som ikke ligner mange andre kirker i kongeriget, og Vor Frelser Kirke vil der være rig mulighed for at se fra vandet. Ved Vor Frelser kirke er stemningen helt speciel, da den ligger ved Christianshavns kanaler, hvor unge som gamle vinker til båden. Her sidder mennesker i alle aldre og nyder livet, og især i højsæsonen er stemningen noget for sig selv.

En bygning ud over det sædvanlige
Efter den hyggelige atmosfære i Christianshavn begiver båden sig i behageligt tempo mod et af turens højdepunkter. Den Sorte Diamant. Bygningen er en del af Det Kongelige Bibliotek og er klart flottest fra vandet, hvor man kan se den smukke sorte bygning spejle sig i vandet. I sandhed et smukt syn.

Kanalrundfarten slutter typisk af med en tur forbi Nationalmuseet, som tilbage i 1994 blev kåret som årets museum i Europa. Herefter kan man se Christiansborg, som bekendt er Danmarks parlament. Christiansborg er præget af at have været brændt ned flere gange, og det betyder, at man kan se, at nogle dele af bygningen er meget ældre end andre. Man kan virkelig fornemme historiens vingesus.

Når den behagelige sejlads efter en times tid er overstået, så er der rig mulighed for at stille sulten på en af de mange hyggelige caféer, der har hjemme i Nyhavn.

Folk i alle aldre vil nyde en kanalrundfart
Børnene vil synes, det er spændende at komme ombord i båden og sejle rundt. Samtidig mister de ikke så hurtigt tålmodigheden, da der hele tiden er nogle nye indtryk, der skal fordøjes. For ældre, der måske er dårligt gående, er det en perfekt mulighed for at se meget mere af Københavns seværdigheder end, hvad de ellers ville have nået.

En kanalrundfart koster kun i omegnen af 75 kroner, og der er flere forskellige selskaber, som arrangerer turene. Det er sjældent nødvendigt at vente længe på en tur, for især i højsæsonen er der mange afgange i timen. Så tilbage er der bare at stige ombord i en af de blå både og nyde, hvor fantastisk København er fra vandet. dot

 Sejlerland •  Den 28-08-2017
 SENESTE ARTIKLER FRA SAMME KATEGORI
 »   Kieler Woche 2012 - Flot sejlads, gode legekammerater og Carbon3 tog pokalen igen
 »   Fyn Rundt 2012 - Carbon3 første båd rundt, line honours og løbsvinder
 »   FindMinRejse - Ingen krise her
 »   Vinter er lig med klargøring

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk