|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 18. januar 2019

 
Limfjorden Rundt
Klik for større foto!
  Limfjorden Rundt  
 
Limfjorden Rundt
Klik for større foto!
  Limfjorden Rundt  
 

Kongelig start på Limfjorden Rundt 2009

Sejlads  •  Startskuddet kommer fra intet mindre end Kongeskibet Dannebrog, når Limfjordens største begivenhed skydes i gang.
Bag startkanonen står såvel H.K.H. Dronning Margrethe og gemalen Prins Henrik.
|  Send artikel  |  Udskriv  |  Retur  |
 Ekstra!
> Link:
Limfjorden Rundt

 

Limfjorden bliver i slutningen af uge 37 ført tilbage til fordums tid, når ca. 60 gamle træskibe gæster fjorden med ca. 550 besætningsmedlemmer ombord.

Ikke mindre end fem tremastede skonnerter, mange Galeaser, Jagter og lodsskøjter, alle originale eller kopier heraf, nogle tæt på 100 år gamle, vender i uge 37 tilbage til fjorden, for at deltage i Nordens Største Træskibs Regatta, ”Limfjorden Rundt”, der i år afvikles for 22. gang, med start i Løgstør d. 8. sept.

Sejladsen startes i år af H.K.H. Dronning Margrethe og Prins Henrik, ombord på Kongeskibet ud for Løgstør, hvor der 8. september sejles til Thisted. Dagen efter sejler flåden til Struer, og 10. september sættes stævnen mod Nykøbing Mors, som er ny anløbshavn. Fredag den 11. september sættes kursen mod Fur, hvor den kendte Rock Kok Chilli John, står for menuen, og lørdag den 12. sejles der sidste etape mod Skive, for at afslutte med stor præmieuddeling og fest i Havnebyen midt i Jylland.

Rundt omkring i havnene vil der være forskellige tiltag for de ca. 550 besætningsmedlemmer, og der er naturligvis også åbent skib, så publikum har mulighed for at se de stolte skibe, fra dengang skibene var af træ og mændene var af jern.
På havnen i Skive vil der være forskellige boder og Sigfreds Forvarmere vil underholde, når havnebyen midt i Jylland igen lægger kaj til ved afslutningen af Nordens største Træskibs Regatta.

Sejladsen kan følges på www.limfjordenrundt.dk, og her kan der også hentes yderligere oplysninger.

Danmarks sejlende kultur, de gamle skibe, gæster nogle af de smukkeste farvande i Limfjorden, der i fordoms tid var hjemsted for mange træskibe. Herfra udgik mange togter til forskellige steder i hele verden, og mange af de gamle skibe vender således hjem til kendte farvande i uge 37.

Limfjorden Rundt er vokset til et så eftertragtet stævne, at der er tale om et sandt luksus problem, som ingen andre stævner har, nemlig at man må stoppe for tilmeldingen ved 60 skibe, da der ellers ikke er plads i havnene.
dot

 Sejlerland •  Den 24-08-2009
 SENESTE ARTIKLER FRA SAMME KATEGORI
 »   For Fulde Sejl – Københavns nye maritime tilbud for menig mand
 »   Alt det varierede kapsejladsvejr som 86 deltagerne i AFI Marine Two Star Race kunne drømme om
 »   DONG Energy er ved at opføre Anholt Havmøllepark
 »   AFI Marine Two Star Race 16. – 17. juni 2012

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk