|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 20. oktober 2017

 
Klik for større foto!
   
 
Klik for større foto!
   
 
Klik for større foto!
   
 

Kom til indvielse af nye aktiviteter i Udbyhøj

Havne  •  I løbet af sommeren har Udbyhøj Lystbådehavn og Udbyhøj Strand fået et løft. Tæt ved 1000 gæstesejlere og 100 fastliggende sejlere har allerede sammen med andre gæster og områdets beboere kunnet nyde godt af de nye aktiviteter.
|  Send artikel  |  Udskriv  |  Retur  |
 Ekstra!

 

Fredag den 4. september indvier Randers Kommune sammen med områdets børn og beboere officielt de nye tiltag. Det sker forud for Randers Fjord Festival, der begynder senere samme dag.

Sommerens gæster og de lokale borgere i Udbyhøj Nord har allerede taget de nye hyggekroge, beachvolley-banen, kajak-broen og de mange andre nye aktiviteter i brug, efterhånden som hver enkelt aktivitet er blevet bygget færdigt.

Fredag den 4. september kl. 10 er Randers Kommune og Sødring-Udbyhøj Borgerforening klar til en samlet indvielse af alle de nye aktiviteter på Udbyhøj Lystbådehavn. Herunder den nye aktivitets- og formidlingsplads med skib, gynge og fisk. Til at hjælpe med indvielsen har borgerforeningen og kommunen inviteret børn fra områdets børnehaver og skoler. Børnene vil til indvielsen blandt andet bruge noget af det udstyr, som man ellers kan låne i den nye grejbase til sjove og lærerige aktiviteter i naturen.

Havnefoged Christian Heibel Godsk viser rundt og kan fortælle om en rekordsæson trods en sommer med flere kølige og våde perioder. Der vil blive serveret forfriskninger i enten madpakkehuset eller udendørs ved de nye opholdspladser.

Start på festival
Årets Randers Fjord Festival tyvstarter ved at tænde op i grillen, imens de frivillige medhjælpere gør klar til festivalens åbning fredag aften. Og de lokale børn hjælper med en del af udsmykningen. Det bliver en festival med musik, komik, stort kræmmermarked, legeland og mange andre forskellige aktiviteter. Randers Fjord Festival arrangeres af de lokale borgerforeninger gennem SU-Events og den kommunale lystbådehavn i Udbyhøj Nord.

4.500 stemningsfyldte og festglade mennesker indtog den første Randers Fjord Festival i september 2014. Den 4.-6. september byder 2015-udgaven på familiehygge og fest for sejlere og andre med hang til det maritime. En festival, der holdes i en havn, skal naturligvis have besøg af rigtige sømænd. Lørdag den 5. september sætter blandt andre 'Sømændene' - tidligere kendt som 'De glade sømænd' – derfor gang i en fest. Randers Fjord Festival 2015 får også et internationalt tilsnit.

Fredag aften den 4. september spiller den irske troubadour Tom Donovan i Teltet på Udbyhøj Lystbådehavn. Samme aften er der komik i verdensklasse med Thomas Eje.

Løft i tæt samarbejde
I det hele taget er Udbyhøj Lystbådehavn på mindre end fem år blevet løftet fra et nedslidt fritids fiskeleje til et attraktivt natur- og fritidsområde gennem det tætte samarbejde mellem borgere og kommune. De nye aktiviteter er desuden blevet mulige i et samarbejde mellem LAG Randers, ELRO Fonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, EU og Friluftsrådet, som har finansieret projektet.

Find vej:
Du finder Udbyhøj Lystbådehavn i Udbyhøj Nord på Havnevej 56, 8970 Havndal.
dot

 Sejlerland •  Den 31-08-2015
 SENESTE ARTIKLER FRA SAMME KATEGORI
 »   A. P. Møllers Fond støtter arkitektkonkurrence til sejlsportscenter i Aarhus
 »   Aflevering af ny lystbådehavn
 »   Flydende Fritid kom fint fra land
 »   Kystkulturen har fået sin egen forening

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright ?Sejlerland.dk