|
Overvejer man at købe en bil, er man helt sikkert ude at prøvekøre den grundigt inden man beslutter sig.
Mange aftaler om bådkøb indgås, efter at man måske har set båden på en messe, og læst nogle brochure.
Kunderne har ofte ikke været ude at prøvesejle båden under realistiske forhold, selv om prisen for båden måske er 2-4 gange så høj som prisen på bilen.
Det gælder også selv om sejlegenskaberne varierer meget mere for de forskellige både, end køreegenskaberne for de biler, der findes på markedet.
Oplev den Saroniske golf syd for Athen
Sunway Seatravel, som er en del af Scancharter, der forhandler Beneteau sejlbåde sammen med Risbjerg Marine, er så sikre på bådenes fortræffeligheder, at de nu inviterer interesserede på en fire dages testsejlads i Grækenland, hvor kunderne får mulighed for at gennemprøve sejlbådene.
Her kan man sejle fem forskellige Beneteau Oceanis sejlbåde i størrelsen fra 37 - 50 fod i farvandet udenfor Athen.
Der bliver rigeligt med tid til at gå bådene grundigt efter i sømmene, samtidig med at man har mulighed for at nyde de varme temperaturer, der stadig findes i Middelhavet langt ind i efteråret.
Afgang fra København søndag d. 24. okt. kl. 8:15
Der er reserveret plads i flyveren søndag den 24. okt. og man kommer hjem igen den 28. okt. kl. 14:15
Prisen for de 4 dages ophold i Beneteau Oceanis, samt fly T/R. kr. 3.800,- / pers. ved overnatning for 2 pers. i dobbelt kahyt.
Sunway Seatravel refunderer naturligvis hele beløbet, hvis man indgår aftale om køb af en Beneteau sejlbåd i forbindelse med turen.
Tilmelding hos Sunway Seatravel
Er Du interesseret at deltage i denne tur, så kontakt venligst Niels Kjeldsen senest 3. september på niels@seatravel.dk eller 3916 3348.
Husk at angive hvilke både Du er mest interesseret i at prøvesejle.
|