|   Både   |   Havne   |   Vurderinger   |   Nyheder   |   Brugte både   |   LinkGuide   |   Debatforum   |

Den 20. marts 2019

 
Stemning fra første etape mål som var Thisted (foto: Per Ølholm)
Klik for større foto!
  Stemning fra første etape mål som var Thisted (foto: Per Ølholm)  
 
Stemning fra første etape mål som var Thisted (foto: Per Ølholm)
Klik for større foto!
  Stemning fra første etape mål som var Thisted (foto: Per Ølholm)  
 

1000 år gammel replica surfede forbi alle konkurrenterne

Sejlads  •  Vikingeskibsmuseet i Roskilde stod for en af de mest bemærkelsesmæssige oplevelser, da sejladsen Limfjorden Rundt blev skudt i gang i går onsdag ud for Løgstør
|  Send artikel  |  Udskriv  |  Retur  |
 Ekstra!
> Link:
Limfjorden Rundt

 

Museet deltager, for første gang nogensinde, med en nøjagtig kopi af et gammelt vikingeskib i den traditionsrige sejlads.

De stolte bådebyggertraditioner, der rækker mere end tusinde år tilbage, fik for alvor luft under vingerne da Geirfuglen, som båden hedder, passerede Feggesund, og de fik vinden ind skråt agten fra. Her tog pokker ved den forholdsvis lille båd, og den surfede nærmest forbi mange af de meget større deltagere.

Mandskabet ombord var ikke færdige med at imponere de øvrige deltagere i feltet. Når de andre nærmer sig havn eller vinden bliver svag, og de øvrige deltagere starter motoren, så finder Geirfuglen årene frem, og hele mandskabet ror båden frem – de vil ikke modtage et slæb fra en af de øvrige både.

Den flotte sejlads resulterede da også i at de blev en meget flot vinder af deres klasse, på første etape af sejladsen, der gik fra Løgstør til Thisted. Etapen startede i tungt gråvejr, som senere gik over i regn. Deltagerne havde dog den glæde at det danske luftforsvar sendte en eskadrille jagerfly på vingerne, som kunne ønske de mange deltagere en god tur rundt på fjorden.

Sidst på dagen, da bådene kom til Thisted klarede solen op, og de mange tilskuere der havde valgt at lægge turen forbi havnen i Thisted fik sig en god oplevelse. Dagens sejlads er på grund af de gode vindforhold afviklet meget hurtigt, og skibene er allerede for de flestes vedkommende kommet frem til Struer, hvor der kl. 18.00 er præmieoverrækkelse på havnen, som forestås af Viceborgmester Svend Sønnichsen.

Skippere og besætning ser i de kommende dage frem til endnu et par gode sejladsdage med godt vejr, fin vind og mange tilskuere år de i morgen sejler fra Stuer til Thisted, inden de på lørdag slutter af med sidste etape til Skive.

Vinderne af første etape Løgstør-Thisted
Klassen med 3 master Madonna, Tuborg Havn
Klassen over 45 Brt. Bessie Ellen, Svendborg
Klassen mellem 25 og 45 Brt. Bona Gratia, Århus
Klassen mellem 15 og 25 Brt. Valkyrien, Hobro
Klassen under 5 Brt. Geirfuglen, Roskilde
Specialklassen – Gaffelrig Flekkerøy, Norge
Specialklassen - Bermudarig Big Mama, Fur dot

 Sejlerland •  Den 15-09-2008
 SENESTE ARTIKLER FRA SAMME KATEGORI
 »   For Fulde Sejl – Københavns nye maritime tilbud for menig mand
 »   Alt det varierede kapsejladsvejr som 86 deltagerne i AFI Marine Two Star Race kunne drømme om
 »   DONG Energy er ved at opføre Anholt Havmøllepark
 »   AFI Marine Two Star Race 16. – 17. juni 2012

Kontakt Sejlerland.dk | E-mail | Om Sejlerland.dk | IT i Haderslev | Opskrifter p?kalorielet mad |

Copyright Sejlerland.dk